Anmeldelse af FMS & Arrows Hobby Viper 30 mm: Sådan flyver denne lille 2S-EDF-model virkelig

FMS og Arrows Hobby Viper 30mm ser næsten legetøjsagtig ud, når den står på et bord. Med et vingefang på cirka 460 mm, en samlet længde på 410 mm og en flyvevægt på omkring 120 g er den lille nok til at kunne tages med næsten overalt. Når den først er i luften, holder sammenligningen med et langsomt mikrotrænerfly dog hurtigt op med at give mening.

Dette er et ægte børsteløst mikro-EDF-fly bygget omkring en 30 mm 12-bladet blæser, en 1110-KV10000 børsteløs motor og et kompakt 2S-batterisystem. Det accelererer hurtigt, tilbagelægger mere terræn, end størrelsen antyder, og belønner jævn energistyring frem for aggressive styreinput ved lav hastighed.

FMS har introduceret flyet sammen med Arrows Hobby som et særdeles kapabelt mikrojetfly, og den beskrivelse rammer bedre end blot at kalde det et lille begynderfly. Viper kombinerer et usædvanligt kompakt flyskrog med stabilisering, selvnivelleringsassistance, RTF- og PNP-valg, aftageligt landingsstel og nyttig fleksibilitet med hensyn til modtageren. Resultatet er let at eje og transportere, men stadig interessant nok til, at erfarne piloter kan finjustere og nyde det.

Hvad er FMS & Arrows Hobby Viper 30mm?

Viper 30mm tager den velkendte sportsjet-form og komprimerer den til en platform, der bruger meget små batterier og næsten ikke kræver forberedelse før flyvning. Den fås i både RTF- og PNP-versioner, hvilket gør den relevant for to ret forskellige piloter: dem, der ønsker en komplet radiopakke, og dem, der allerede har deres eget sendersystem.

RTF vs. PNP: Hvilken Viper 30mm skal du vælge?

Selvom flyskroget er det samme, er ejeroplevelsen så forskellig, at valget mellem RTF og PNP betyder noget.

RTF: Den enkleste vej ind i Viper

RTF-pakken henvender sig til piloter, der ønsker den korteste vej fra kassen til flyvepladsen. Flyet leveres med det tilhørende sendersystem, et 2S 450 mAh-batteri og ladeudstyr, mens den indbyggede flyassistance allerede er integreret i pakken.

Det fjerner radiokompatibilitet og installation af modtageren fra den indledende opsætning. Hvis man primært er interesseret i at flyve med Viper frem for at opbygge en radiokonfiguration omkring den, er RTF det enkleste valg.

PNP: Mere interessant for erfarne RC-piloter

PNP-versionen er dér, hvor dette lille fly bliver mere usædvanligt. I stedet for at binde piloten til den medfølgende sender gør den det muligt at integrere en kompatibel modtager med det indbyggede styresystem.

Det skaber nyttige muligheder for piloter, der allerede bruger programmerbare radioer, især dem der arbejder med kompakte SBUS-modtagere eller ELRS-modtagere, der bruger CRSF-seriel kommunikation. Det giver også piloten langt større frihed til at justere rater, expo og styrefornemmelse.

Næsten ingen samling: En af Vipers største fordele

Mange EDF-jetfly stiller deres første krav til ejeren, før de overhovedet når startbanen: vinger, stabilisatorer, forbindelsesstænger eller andre komponenter skal stadig monteres. Viper 30mm har en langt enklere tilgang.

Flyet leveres stort set samlet. Hvis håndstart foretrækkes, kan selv det aftagelige landingsstel blive siddende. Resultatet er en model, der kræver meget lidt plads i bilen, meget lidt forberedelse på flyvepladsen og næsten ingen traditionel samling af flyskroget.

Batterirummet følger den samme filosofi. En magnetisk luge giver hurtig adgang til batteriområdet foran, hvor den lille 2S-pakke holdes på plads. Med batterier i klassen 450–550 mAh tager det meget kort tid at skifte pakker mellem flyvninger.

Denne bekvemmelighed er argumentmæssigt vigtigere end det forhold, at flyet blot er lille. En mikro-EDF bliver langt mere anvendelig, når den kan transporteres, gøres klar og flyves uden at gøre hver korte flyvesession til et udstyrsprojekt.

Inde i 30 mm EDF-kraftsystemet

Kraften kommer fra en 30 mm 12-bladet EDF, en 1110-KV10000 børsteløs motor og en 7 A ESC. De tal gør det klart, at Arrows ikke har forsøgt at forvandle Viper til et lille højvoltsmissil. Designet er i stedet baseret på at holde hele flyet let.

2S-systemet leverer tilstrækkelig ydelse til hurtige baner, stigning og grundlæggende kunstflyvning, men Viper forstås bedre som et fly, hvor energistyring er vigtig, end som et fly med ubegrænset lodret ydelse. Jævn flyvning får mere ud af den tilgængelige effekt end gentagne forsøg på at få motoren til at komme sig efter situationer med lav fart og højt modstandsniveau.

Den balance er også grunden til, at batteriets vægt fortjener opmærksomhed. Et par gram udgør en betydelig procentdel af den samlede vægt på et fly på omkring 120 g, så øget kapacitet uden hensyn til vægten kan ændre flyets karakter hurtigere, end det ville være tilfældet på en konventionel 70 mm eller 80 mm EDF.

Hvordan lyder Viper 30mm egentlig?

En 12-bladet ventilator handler ikke kun om fremdrift. Den giver også den lille Viper en karakteristisk EDF-lyd, som hjælper med at adskille den fra et konventionelt mikrofly med propeltræk.

Fysikkens love gælder stadig: En 30mm-enhed kan ikke frembringe den dybe, tunge blæserlyd fra et langt større EDF-jetfly. Lyden er højere og lettere, men flerbladet blæseren kan stadig tydeligt høres og giver flyet mere af den karakter, man forventer af en EDF.

For en model i denne størrelse er det en del af charmen. Den leverer en genkendelig jetoplevelse uden at kræve de batterier, den transportplads eller den logistik omkring flyvestedet, som et stort EDF-fly medfører.

Håndstart eller start fra landingsbane?

Det aftagelige landingsstel giver Viper to forskellige anvendelsesmuligheder. På jævn asfalt gør landingsstellet det muligt at lette konventionelt fra jorden. På græs eller et sted uden en egnet landingsbane gør det opsætningen enkel at fjerne hjulene og håndstarte.

En god håndstart handler mere om ren acceleration end om et dramatisk kast opad. Fuld motorkraft, en fast udløsning fremad og kun en moderat opadgående vinkel giver EDF'en tid til at opbygge lufthastighed. Hvis man kaster et lille jetfly for stejlt, beder man det om at stige, før det har energien til det.

Den indbyggede stabilisering er nyttig i de første sekunder, fordi starten er det tidspunkt, hvor et let fly oplever den største kombination af lav hastighed, pilotbelastning og ændringer i flyvestilling. Når Viper først accelererer, falder arbejdsbelastningen mærkbart.

Sådan flyver Viper 30mm i virkeligheden

Det er her, Viper tydeligst viser, at den bør behandles som en rigtig lille EDF frem for et kuriosum af et fly.

Hurtigere end størrelsen antyder

Den første overraskelse er, hvor hurtigt den bruger pladsen. Med et vingefang på 460 mm ser flyet ud, som om det burde kunne flyves næsten overalt, men dets arealdækning på jorden minder langt mere om et lille sportsjetfly end om en langsom indendørsmodel.

Det fører til en vigtig skelnen: Viper er lille at transportere, men ikke nødvendigvis lille at flyve på begrænset plads. Giv den plads nok til at etablere en circuit-runde, dreje gradvist og genvinde lufthastighed før den næste manøvre. En trang flyveplads fremmer netop den type gentagne, stramme sving, som Viper håndterer mindst elegant.

Den kan godt lide at bevare noget lufthastighed

2S-motorsystemet kræver ikke fuld gas under hele flyvningen. Når flyet først er etableret i vandret flyvning, er moderat motorkraft tilstrækkelig til normale circuit-runder. Det, flyet ikke bryder sig om, er at miste for meget fart og derefter straks blive bedt om en stor pitchændring.

Det er en EDF-vane, der er værd at lære tidligt. Et propelfly med rigeligt træk ved lav hastighed kan muligvis tåle en kraftig reduktion af gassen efterfulgt af en stigning. Den lille Viper reagerer bedre, når motorkraft, pitch og krængning styres samlet.

Undgå stramme stigende sving ved lav hastighed

Den nemmeste måde at få flyet til at føles vanskeligt på er at kombinere en stejl krængning, et stort højderorsudslag og utilstrækkelig lufthastighed. Det øger vingebelastningen i svinget, samtidig med at man beder flyet om at stige.

En mere jævn teknik er at holde lidt motorkraft gennem drejet, holde krængningen på et rimeligt niveau og foretage den primære stigning, når vingerne er tættere på vandret. Viper føles straks mere forudsigelig, når den flyves på denne måde.

Den svæver bedre, end du måske forventer

Selvom Viper er en lille EDF, er den ikke ude af stand til at svæve. Med vingerne relativt plane og flyet allerede med god fart kan det svæve længere, end dimensionerne antyder, når motorkraften reduceres.

Margenen forsvinder langt hurtigere, når flyet er langsomt og krænget. Denne forskel forklarer, hvorfor en del af flyvningen med lav motorkraft kan føles overraskende afslappet, mens en anden pludselig udvikler sig til et brat højdetab. Problemet er som regel ikke blot, at “EDF er lig med ingen svæveflyvning”; det er kombinationen af lufthastighed, krængningsvinkel og højderorsudslag.

Styreudslag betyder mere, end du måske forventer

Viper har en meget lille rotationsmasse og relativt store tilgængelige rorudslag, så fuldt styreudslag kan få flyet til at føles langt mere følsomt, end dets stabiliserede udseende antyder.

Det er især mærkbart i højderoret. For meget højderor ved lav hastighed kan hurtigt opbruge den resterende energi. Krængerorsreaktionen kan også blive unødigt brat, hvis enhver bevægelse af pinden udløser det maksimale tilgængelige udslag.

For PNP-piloter med en programmerbar sender er det en fornuftig strategi til den første flyvning at begynde med betydeligt reducerede udslag. Omkring 50 % udslag på krængeror og højderor er et nyttigt, konservativt udgangspunkt for tilvænning, og yderligere udslag kan tilføjes senere efter behov. Det bør betragtes som et praktisk startpunkt snarere end en fabriksforeskrevet indstilling.

Expo kan også hjælpe ved at blødgøre reaktionen omkring pindens midterposition uden at fjerne den fulde kontrolkraft ved pindens yderposition. Målet er ikke at gøre Viper ufølsom, men at forhindre, at små korrektioner udvikler sig til store ændringer i flyets position.

Gyro, selvnivellering og mere direkte PNP-flyvning

Flycontrolleren er en af grundene til, at Viper kan bruges af piloter på flere erfaringsniveauer trods sin hastighed.

Selvnivelleringsassistance er den mere beskyttende funktion. Når flyet kommer ud af en plan position, og piloten mindsker styreudslaget, forsøger systemet at føre modellen tilbage mod en mere neutral orientering. Det er nyttigt under opsendelse, og når en pilot et øjeblik mister fornemmelsen af flyets position.

Stabilisering er mindre indgribende. Den reagerer på forstyrrelser og hjælper med at dæmpe uønskede bevægelser, samtidig med at piloten kan styre flyet mere naturligt. For en erfaren fixed-wing-pilot giver det ofte den mere konventionelle RC-følelse.

PNP-opsætninger med programmerbare sendere kan gå endnu videre, fordi rater, expo og den tilgængelige flyvestyring kan tilpasses piloten i stedet for den medfølgende RTF-sender. Det er en af de stærkeste grunde til, at en erfaren pilot kan vælge PNP, selv om RTF er nemmere at få i luften.

ELRS og SBUS på Viper 30mm PNP

Modtagerfleksibilitet er en af de mest interessante funktioner ved Viper 30mm PNP, fordi mange fly i denne fysiske størrelse bruger et langt mere lukket, integreret radiosystem.

Brug af en SBUS-modtager

Styrekortet har en SBUS-indgang, så en passende lille modtager med SBUS-output kan integreres uden individuelle PWM-forbindelser til hver styrefunktion.

Det er særligt nyttigt ved brug af kompakte modtagere fra etablerede radioøkosystemer. Modtageren skal stadig konfigureres korrekt til SBUS-output, men flyet tvinger ikke PNP-brugere til at vælge ét bestemt sendermærke.

Brug af ELRS og CRSF

ExpressLRS kræver en lidt mere præcis terminologi. ELRS er radiosystemet, mens CRSF er den serielle protokol, der almindeligvis bruges mellem en ELRS-modtager og flyets styreelektronik.

En kompakt ELRS-modtager kan derfor kommunikere med Viper via sin serielle forbindelse. I en installation med fire ledninger følges strøm og jord af TX- og RX-signalledninger, hvor senderens og modtagerens dataveje krydses som i en normal seriel forbindelse.

Et nyttigt diagnostisk punkt følger af denne arkitektur: En ELRS-modtager kan binde korrekt til senderen, mens flyet stadig ikke reagerer på styring, hvis den serielle kommunikationsforbindelse er forkert. Binding bekræfter radioforbindelsen; den bekræfter ikke i sig selv forbindelsen mellem modtageren og flyvestyringen.

Batteriopsætning: Hvorfor 2S 450mAh giver mening

Den oprindelige batteriretning er 2S 450mAh, og det giver mening, når man ser den i forhold til hele flyet. En jet på omkring 120 g har ikke brug for en stor pakke; den har brug for tilstrækkelig energi uden at ofre den lave vægt, der gør det muligt for en 30 mm EDF at fungere effektivt.

En kompakt pakke på 450 mAh giver også plads til at placere batteriet korrekt i det forreste rum. Det er vigtigt, fordi en ændring af batteriets placering har en mærkbar indflydelse på tyngdepunktet i et så lille fly.

For piloter, der leder efter ekstra batteripakker, følger CNHL MiniStar 450mAh 7.4V 2S 70C LiPo Battery with XT30U den oprindelige kapacitet på 450 mAh tæt og vejer cirka 35 g.

450 mAh vs. 550 mAh: Hvilket batteri skal du bruge?

Valgmulighederne på 450 mAh og 550 mAh ligger tættere på hinanden, end kapacitetstallene umiddelbart antyder.

Standardbatteriet på 450 mAh LiPo er fortsat det mest ligetil valg, fordi det følger den oprindelige kapacitetsretning. Det interessante alternativ er CNHL MiniStar HV 550mAh: Med en vægt på cirka 35 g har det 100 mAh mere kapacitet, samtidig med at det forbliver i stort set samme vægtklasse for batterier.

Det gør 550 mAh til en praktisk mulighed snarere end et overdimensioneret udholdenhedseksperiment. Batteriets placering skal stadig indstilles korrekt af hensyn til tyngdepunktet, men den ekstra kapacitet kræver ikke, at Viper bliver mærkbart tungere.

Du kan se alle tre udvalgte muligheder i vores FMS & Arrows Hobby Viper 30mm-batterisamling.

Hvad med LiHV-batterier?

Viper 30mm kan også bruge kompakte 2S LiHV-pakker, hvilket giver piloter to nyttige MiniStar HV-muligheder på 450 mAh og 550 mAh.

En standard 2S LiPo har en nominel spænding på 7,4 V og når 8,4 V, når det er fuldt opladet. Et 2S LiHV-batteri har en nominel spænding på 7,6 V og når 8,7 V ved fuld LiHV-opladning. Det gør LiHV til en nyttig måde at holde pakken fysisk lille på, samtidig med at man bruger den højspændingskemi, der er udviklet til denne type batteri.

Brug en oplader, der specifikt understøtter LiHV-batterier, og vælg det korrekte LiHV-opladningsprogram ved opladning til 4,35 V pr. celle. Et standard-LiPo-batteri må aldrig oplades til mere end 4,20 V pr. celle.

Hvor længe holder et 450 mAh-batteri?

Et fast tal for flyvetiden er ikke særligt nyttigt på en mikro-EDF, fordi gashåndtaget ændrer forbruget markant. Gentagne opstigninger med fuld gas og hurtige genopretninger bruger den tilgængelige kapacitet på 450 mAh langt hurtigere end jævne kredsløb ved moderat gas.

I praktisk brug er dette en flyplatform til flyvninger på flere minutter snarere end et langtidsholdbart fly. Den bedste strategi på flyvepladsen er som regel at medbringe flere små pakker i stedet for at gøre flyet tungere i jagten på én meget lang flyvning.

Det er endnu en grund til, at batterimuligheder i trepakninger fungerer godt her. En håndfuld 450 mAh- eller 550 mAh-pakker fylder meget lidt under transport og gør det muligt for flyet at bevare den lette opsætning, det er designet til.

Arrows Hobby Viper 30mm vs. Volantex 30mm F-16

Sammenligningen med Volantex 30mm F-16 er naturlig, fordi begge fly befinder sig i det samme nye mikro-EDF-segment, men hvis man kun sammenligner dem ud fra blæserdiameteren, overser man det meste af det, der adskiller dem.

Viper benytter en let 2S-tilgang og lægger i PNP-versionen usædvanligt stor vægt på fleksibilitet med hensyn til modtageren. Volantex F-16 anvender en kraftigere elektrisk arkitektur, der kan køre på 2S eller 3S, hvilket giver piloter, der vælger 3S, højere spænding og større fokus på ren trækkraft.

Ingen af filosofierne er automatisk bedre. En pilot, der primært fokuserer på stærkere 3S-ydeevne, kan finde F-16-tilgangen attraktiv. Viper giver mere mening for en, der værdsætter lav batterivægt, et sportjet-flyskrog og — især i PNP-form — friheden til at bruge et foretrukket SBUS- eller ELRS-baseret radiosetup.

Flyskrogene lægger også op til forskellige forventninger. En F-16 tiltrækker naturligt piloter, der er interesserede i udseendet og hastigheden hos et kompakt jagerfly, mens Vipers sportjet-layout egner sig til blødere baner og kunstflyvning. Det afgørende er, hvilken type mikro-EDF-oplevelse piloten ønsker, ikke blot hvilket fly der har den højeste batterispænding.

Er Viper 30mm begyndervenlig?

Svaret afhænger af, hvad “begynder” betyder.

For en person, der allerede forstår de grundlæggende betjeningsfunktioner i et fastvinget fly og ønsker sin første EDF, har Viper flere nyttige egenskaber. Den kræver næsten ingen samling, batterierne er billige og nemme at transportere, flyet er let at transportere, og flyvekontrolleren yder nyttig assistance, mens piloten vænner sig til EDF-flyvning.

For en person, der aldrig har fløjet et fastvinget fly før, kan den lille størrelse faktisk være en ulempe. Viper bliver hurtigt visuelt lille, den bevæger sig hurtigere end et trænerfly, og den bryder sig ikke om at blive bremset for meget i et stejlt sving.

Den mest præcise beskrivelse er derfor:

Hvem er Viper 30mm bedst egnet til?

Den primære målgruppe er sandsynligvis piloter, der allerede nyder fastvinget RC-flyvning, men ønsker noget, der er markant lettere at transportere end en konventionel EDF. En komplet Viper, sender og flere flybatterier fylder meget lidt sammenlignet med et 64-, 70- eller 80-mm jetfly.

Den henvender sig også særligt til EdgeTX-, OpenTX- og ELRS-brugere, der vælger PNP-versionen. Meget små fly tvinger ofte erfarne piloter tilbage til proprietære sendere; Viper giver mere plads til at integrere det radiosystem, de allerede bruger.

Endelig giver den mening for alle, hvis opbevarings- eller transportsituation gør større fly upraktiske. Husk blot, at fysisk opbevaringsstørrelse og det nødvendige flyveområde er to forskellige ting. Viper er nem at bære, men den fortjener stadig et passende åbent flyveområde.

Her skiller Viper 30mm sig ud — og her gør den ikke

Vipers appel kommer fra den samlede pakke snarere end ét fremtrædende præstationstal. Dens 2S-system er ikke beregnet til at vinde en spændingssammenligning, og den klare sportsbemaling vil ikke appellere lige meget til piloter, der leder efter en skala-lignende militærbemaling. Det, den især gør godt, er at kombinere transportvenlighed, en ægte børsteløs EDF, nyttig stabilisering og usædvanligt fleksible PNP-radiomuligheder i ét meget lille flystel.

Den farverige bemaling har også en praktisk side. Kontrastfyldte grafikker gør det nemmere at se flyets orientering på et fly med et vingefang på 460 mm, som hurtigt kan blive visuelt lille. Om udseendet virker sporty eller legetøjsagtigt, er i sidste ende en smagssag, men synlighed er nyttig på et fly i denne størrelse.

Arrows Hobby Viper 30mm – fordele og ulemper

Endelig vurdering: En ægte EDF-oplevelse i en meget lille pakke

Det mest interessante ved FMS og Arrows Hobby Viper 30mm er ikke blot, at det er lykkedes nogen at få en EDF ind i et lille fly. Små EDF-modeller findes allerede. Det, der gør denne model mere anvendelig, er, hvor mange funktioner der overlever nedskaleringen.

Den har stadig en børsteløs 12-bladsblæser, stabilisering, selvnivelleringsassistance, aftageligt landingsstel og en rigtig PNP-løsning til piloter, der vil bruge deres eget radioudstyr. Den kan flyve hurtige runder, grundlæggende kunstflyvning og overraskende respektable svæveflyvninger uden motorkraft, når energien håndteres korrekt.

Samtidig er begrænsningerne reelle. Det er ikke en langsom træningsmodel, den kan blive overfølsom ved store styreudslag, og 2S-systemet leverer ikke ubegrænset fremdrift til at redde enhver dårlig manøvre.

Det er netop den balance, der gør den interessant. Viper 30mm er nem at eje uden at være helt banal at flyve. For en eksisterende fastvingepilot, der ønsker sin første meget transportable micro-EDF — eller en ELRS-bruger, der leder efter en lille jet, som ikke kræver et proprietært radiosetup — byder den på betydeligt mere dybde, end størrelsen antyder.

Hvis du forbereder flere batteripakker til flyet, kan du se vores Bedste batterier til FMS & Arrows Hobby Viper 30mm. Du kan også gennemse CNHL EDF-jetbatterier og CNHL-flybatterier til andre elektriske fastvingede fly.

FAQ om FMS & Arrows Hobby Viper 30mm

Hvilket batteri bruger Arrows Hobby Viper 30mm?

Flyet er bygget omkring et kompakt 2S-batterisystem, hvor 450mAh er den oprindelige kapacitetsretning. CNHL 450mAh og udvalgte 550mAh 2S-batterier er egnede muligheder til denne mikro-EDF.

Kan Viper 30mm bruge et 550mAh-batteri?

Ja. En kompakt 550mAh-pakke kan give ekstra kapacitet, samtidig med at den holder sig inden for den lette batteriklasse, som flyet kræver. CNHL MiniStar HV 550mAh vejer cirka 35 g, hvilket er meget tæt på standardbatteriet MiniStar 450mAh LiPo.

Kan Viper 30mm bruge LiHV-batterier?

Ja. Kompakte 2S 450mAh- og 550mAh-LiHV-batterier kan bruges. Oplad LiHV-batterier med en oplader, der understøtter LiHV-tilstand, når de oplades til 4,35 V pr. celle.

Understøtter Arrows Hobby Viper 30mm ELRS?

PNP-versionen kan konfigureres med en kompakt ELRS-modtager via den serielle modtagerforbindelse. ELRS kommunikerer normalt med den indbyggede elektronik via CRSF-protokollen.

Understøtter Viper 30mm SBUS?

Ja. PNP-kontrolsystemet har en SBUS-modtagerforbindelse til kompatible kompakte modtagere.

Hvad er forskellen på RTF- og PNP-versionerne af Viper 30mm?

RTF-versionen leveres med et komplet matchende radiosystem, så det er så enkelt som muligt at komme i luften. Med PNP kan piloten installere en kompatibel modtager og bruge sin egen sender, hvilket gør den mere attraktiv for erfarne piloter, der ønsker programmerbare rater, expo og fleksibilitet med radiosystemet.

Er Viper 30mm god til begyndere?

Den kan være en god første EDF-model for en person, der allerede forstår grundlæggende flyvning med fastvingede fly. Selvopretning og stabiliseringsassistance hjælper, men flyet er hurtigere og mere følsomt end en traditionel begyndermodel.

Kan Viper 30mm håndkastes?

Ja. Landingsstellet kan afmonteres, hvilket gør håndkast til en praktisk mulighed, når en egnet landingsbane ikke er tilgængelig.

Har Viper 30mm et sideror?

Standardflyet har ikke et aktivt sideror. Krængror, højderor og gas udgør de primære flyvekontroller.

Hvor meget plads kræver Viper 30mm til at flyve?

Mere end dens dimensioner måske antyder. Flystellet er ekstremt kompakt, men det flyver med ægte mikro-EDF-hastigheder. Et åbent område, der giver mulighed for brede, jævne rundflyvninger, er langt bedre egnet end et begrænset område, der tvinger dig til gentagne skarpe sving.